Om
Konsulance.dk
Jeg hedder Laila Hansen og jeg er selvstændig coach og udviklingskonsulent inden for skole og uddannelse. Jeg har lavet firmaet Konsulance.dk fordi jeg har en stor passion for at understøtte og udvikle mennesker, der arbejder med skole, uddannelse og pædagogisk praksis. Jeg brænder især for at inspirere medarbejdere, der arbejder med udsatte eller udfordrede børn, unge og voksne.
Jeg arbejder både med teams og medarbejdere enkeltvis. Hos mig kan I få både personlig og faglig coaching og sparring på jeres udviklingsprojekter.
Min målgruppe er typisk lærere og pædagoger, men mit nye arbejdsredskab KAPRI-modellen, som jeg har udviklet hen over de sidste 4 år, egner sig også vældig godt til social- og sundhedsområdet, herunder PPR, socialrådgivere og sundhedsplejersker.
Når jeg arbejder med coaching på fx skole- og uddannelsesområdet, er det med udgangspunkt i systemisk tænkning og jeg sætter et jordnært og praktisk fokus på jeres problemstilling. For mig handler det om at kunne udvikle praksis sammen med jer, og jeg støtter jer igennem hele processen.
Mit job er både at støtte og udfordre, komme med sparring og stille spørgsmål til refleksion. Det bliver dog aldrig min opgave at tvinge medarbejdere til et udviklingsforløb, de ikke ønsker.
Jeg arbejder med de villige; jer, der gerne vil lære nyt, vende ting på hovedet, tør stille udfordrende spørgsmål til jer selv og kolleger. Det er for jer, der tør kigge på jeres egen praksis og jer, der gerne vil løfte det faglige niveau. Vi skal udfordre hinanden i processen og finde gode og velfungerende arbejdsgange, I kan have glæde af fremover.
Arbejdsglæde, trivsel og udvikling er nøgleord i vores samarbejde.
Faglig baggrund
- Certificeret NLP Coach Practitioner, NLP Huset i København.
- Certificeret LP-Vejleder, Högskolen i Hamar i Norge
- Cand. Pæd. i pædagogisk sociologi, Århus Universitet
- Bachelor i pædagogik og uddannelsesstudier, RUC.
- Underviser på erhvervsuddannelser
- Kommunal skolekonsulent
- Ekstern vejleder og underviser i LP-Modellen for lærere på erhvervs- og privatskoler
- Pædagogisk leder på en efterskole
- Eksportassistent i private virksomheder i DK og Tyskland
- Markedsøkonom og HD(U)